Hvalpekasse

Drumbeat Amazing fik mandag den 16. juli 10 hvalpe - tre gule tæver, en sort tæve, tre gule hanner og tre sorte hanner. De må flytte hjemmefra fra mandag den 10 september 2018.

Læs mere om forældrene her

Her på siden kan du følge hvalpenes udvikling. Vi vil bestræbe os på jævnligt at opdatere siden. De nyeste billeder ligger øverst.

8. september 2018

Ud i verden

Så er hvalpene klar til det største skridt: Ud i verden til deres nye familier. Vi ønsker både familier og hvalpe held og lykke og rigtig god fornøjelse.

 

 
Drumbeat Albany
Drumbeat Atlanta
Drumbeat Columbus
Drumbeat Denver
Drumbeat Honolulu
Drumbeat Little Rock
Drumbeat Olympia
Drumbeat Phonix
Drumbeat Richmond
Drumbeat Sacramento
13. august 2018 

Et stort skridt

Det er lidt tid siden, vi sidst har fået lagt billleder op. Der er sket rigtig meget med hvalpene de sidste par uger.

I dag var de en lille tur udenfor. Det er et meget stort skridt at komme over dørtrinnet for sådan en lille hvalp :-)  

13. august 2018 

Spiser selv

Hvalpene er begyndt at spise selv af små skåle. Det går rigtig flot, og de er ret gode til at holde bordskik - hvis det tæller med, at man borer hele hovedet ned i maden - og helst hopper lidt i den med forbenene :-)  

13. august 2018 

Mor er nu den bedste

Amazing slå madskålene med længder.  En tår mælk er stadig favoritten, når muligheden byder sig til. Og det gør Amazing rigtig gerne.

  
13. august 2018 

Stående taffel

Se, vi kan også spise stående. Hvalpene er blevet så store, at det næsten er nemmest at komme til, når Amazing står op.

13. august 2018 

En lur skal der til

Meget af dagen går med at sove - og helst i bunke. Det er nu engang det mest trygge :-) 

29. juli 2018 

Smil til verden

Knap 14 dage gamle, er øjnene så småt ved at åbne sig. Gennem de små sprækker, kan vi se øjnene glimte. Synet er endnu langt fra færdigudviklet, men stille og roligt bliver synet bedre.

29. juli 2018 

Baglæns rygcrawl

Man må sno sig, for at komme til de bedste dievorter.

Heldigvis er der mælk nok. Knap to uger gamle, har hvalpene næsten 3-doblet deres fødselsvægt, og den første har rundet et kilo.

29. juli 2018 

Klø mig på maven

Livet er skønt, når man kun skal tænke på at spise og sove. Selv om det har været nogle varme dage, stortrives hvalpene.

 

29. juli 2018 

Plads til alle

Stemningsbillede fra hvalpekassen - Amazing hygger sig med hvalpene, der benytter enhver lejlighed til at få sig en tår mælk :-)

 

17. juli 2018 

Velvære

Hvalpene hygger sig, men Amazing er ude et øjeblik. Hun forlader helst ikke hvalpekassen, men naturen kalder jo ind imellem.

17. juli 2018 

Koncentration

Instikterne er stærke. Som varmesøgende missiler kan hvalpene finde en dievorte med den livgivende mælk. Og når de først har fundet en, giver de ikke slip før de mætte og tilfredse falder af.

Alle hvalpene er et døgn efter fødslen over fødselsvægten. De bliver vejet to gange i døgnet, så vi kan følge den enkelte hvalpes udvikling.

Vi har mærket dem med små klatter neglelak i forskellige farver, så vi kan se forskel¨:-)

17. juli 2018 

Velkommen til verden

Mandag den 16. juli 2018 fødte Drumbeat Amazing hele 10 hvalpe - tre gule tæver, en sort tæve, tre sorte hanner og tre gule hanner.

Fødslen gik rigtig godt. Amazing smuttede de 10 små i løbet af blot 6 timer. Godt gået.

Både mor og børn har det godt.