Hvalpekasse

29. juni nedkom Drumbeat Zumba med 6 gule hvalpe - tre drenge og tre piger. Hvalpene må flytte hjemmefra fra den 24. august 2014. Her på siden kan du følge hvalpene. Vi vil bestræbe os på jævnligt at opdatere med nye billeder. De nyeste billeder ligger øverst.

   
25.8.2014

Tid til at sige farvel

Så er hvalpene blevet 8 uger, og gamle nok til at flytte hjemmefra til deres nye familier. Nedenfor finder du et lille portræt af de enkelte hvalpe.

 
25.8.2014

Drumbeat Little Wonder

Little Wonder er kuldets lille pige. Hun var ikke så stor ved fødslen men har hele tiden haft en enorm appetit på livet. Hele tiden har hun håndteret de store drenge ved mælkbaren og ingen har kunne skubbe hende væk, hun holdt bare fast :-) Da hun begyndte at rende rundt sammen med de andre på gårdspladsen, tegnede der sig samme billede. Hele tiden i højt humør og hun går ikke af vejen for en rask tumle-kamp med de store drenge. Men tag ikke fejl af hende. Som på billedet er hun også sød og blid og charmer alle med sit kønne ansigt.

Little Wonder skal bo på fyn hos Rikke og Thomas i Odense.

 
25.8.2014

Drumbeat Let's Dance

Let's Dance er en gæv og frejdig lille pige, Meget intens og  opmærksom og halen står kun sjældent stille på hende. Ret tidligt var hun en tur med i hestestalden, hvor hun viste sin store interesse for heste.

Det kunne vi ikke rigtigt stå for, så Let's Dance bliver boende her i Kennel Drumbeat sammen med sin mor og mormor og alle de andre dejlige tøser her på farmen.

 
25.8.2014

Drumbeat Ziggy Stardust

Ziggy Stardust er kuldets rolige dreng. Altid med ro og overblik inspicerer han verden - og så går han ellers i gang med at udforske, Stille og roligt tøffer han rundt og snuser og kigger ... undersøger ... og vupti så er han væk. Men så skal man blot klappe i hænderne og kalde, så kommer han drønede igen. Så står han oftest og hopper ved ens buksben og vil op og sidde på armen :-)

Ziggy Stardust skal bo hos Jeanette og Kurt på Amager.

 
25.8.2014

Drumbeat Rebel Rebel

Rebel Rebel er stor, rund, blød og lækker. Han er meget kontaktsøgende og har gået lige i hælende på os lige fra starten af. Således var han den første, som fulgte med rundt på ejendommen og tog alt det nye med oprejst pande. Intet kan slå ham ud af kurs, og han er altid frisk på et eventyr. Når så trætheden melder sig for den eventyrlystne, så er det tid at ligge på arm og blive kløet på maven.

Rebel Rebel skal bo hos Hanne og Carsten i Tune ved Roskilde.

25.8.2014

Drumbeat Starman

Starman er kuldet bulderbasse. Den største af drengene og altid med på den værste, når der skal prøves kræfter med et par snørrebånd, et farligt tøjdyr eller et reb. Når der sker noget nyt er han altid i front og han har i det hele taget et herligt optimistisk livssyn. At han også er en flot fyr, ved han godt, og han kan allerede charmeret de store labrador piger på gården.

Starman skal bo hos Dorte i Gilleleje sammen med Drumbeat Too Funky efter Drumbeat Go Gos kuld i 2013. De skal nok få det fornøjeligt :-)

10.8.2014

Bedste venner

Hvalpene bliver kønnere og kønnere for hver dag, der går. Og deres forskellige personligheder er ved at blive udviklet. Alle hvalpene er nu fordelt til deres nye familier. De sidste par uger til de må flytte hjemmefra kan være lange :-)

 
10.8.2014

Trætte

Der er ikke mange flere kræfter tilbage. Men charmerende er de. Lige så frække de kan være, lige så uskyldige er de, når de bare kigger på os :-)

 
10.8.2014

Ro på

Så er der ved at falde ro på flokken. Den bare jord under dronningebusken er et populært sted at slå sig ned. De har gave et par huller, der er dejlige at ligge i.

10.8.2014

Sluk tørsten

Det er godt med en tår vand, når man har tumlet i varmen.

 
10.8.2014

Temperament :-)

Der bliver ikke givet ved dørene. Her skælder en lille pige - hende vi selv skal beholde! - ud på brormand, der har forstået beskeden...

 
10.8.2014

Kampen om rebet

Et gammelt reb er et herligt legetøj for en flok små hvalpe. Der bliver trukket om kap af alle kræfter.

 
3.8.2014

Tante GoGo

GoGo har længe spurgt om lov til at få lov at lege med hvalpene. Nu har hun fået lov. Til stor glæde og fornøjelse for begge parter :-)

 
3.8.2014

Mor er den bedste

Som man kan se, er hvalpene nu blevet så store, at de må sidde ned for at komme til dievorterne. Og Zumbas mælk står øverst på hitlisten for en altid forslugen lab-hvalpe.

 
3.8.2014

Hvalpebar

Vi har fundet hvalpebaren frem. Så er der - i princippet - en madskål til hver. Men det er nu sjovest at dele. Så er man sikker på, at de andre ikke får noget, der er bedre....

 

 

 
27.7.2014

På tur

En lille dreng - vi kalder ham foreløbig blå spids - er på opdagelse. Det kunne han lide.

 
27.7.2014

Opdag verden

Nysgerrigheden er stor, når man sådan har fået lov at komme ud og lege. Der er mange spændende ting at undersøge, planter at bide i og gamle tanter og bedstemødre, der står på spring for at lege med de små.

 
27.7.2014

Et lille skridt ...

Dørtrinet er lavt, men for en lille hvalp er det et stort skridt at bevæge sig uden for for første gang. Efter et kort tilløb, var humøret højt.

 
27.7.2014

Ude af hvalpekassen

Hvalpekassen er blevet for trang til hvalpene. De begynde at planke den, så nu har det fået hele hvalperummet at boltre sig i. Det nyder de, og mors seng er meget populær.

27.7.2014

På vægten

Hvalpene bliver vejet morgen og aften, så vi kan sikre os, at alle udvikler sig planmæssigt. Det gør de. De tager godt på, og bliver skønnere og skønnere for hver dag.

 
27.7.2014

Hvad har du fået?

Indholdet er det samme, men det skal lige tjekkes, om indholdet i naboens skål er bedre...

27.7.2014

Så er der serveret

Hvalpene er nu begyndt at spise selv. De første par dage håndfodrede vi dem med opblødt hvalpefoder. Nu kan de heldigvis selv. Og appetitten fejler ikke noget :-)

 
20.7.2014

En god mor

Zumba stortrives med sine børn. Hun har rigelig mælk og nyder at pusle om hvalpene.

 
20.7.2014

Charme, selvtillid og lækker pels

En lille charmetrold gør sig til for fotografen. Han er vist ikke et sekund i tvivl om, at han er en lækker lille fyr.

 
20.7.2014

Man må sno sig

Når mælkebaren holder åben, gælder alle kneb for at komme til en god dievorte. Det er ingen hindring, at man må ligge på ryggen for at komme til :-)

20.7.2014

Aktivitet

Så har hvalpene fået øjne. De kan høre. Og aktivitetsniveauet er kraftigt stigende. Det er kun et spørgsmål om dage før de begynder at kravle ud af hvalpekassen. Så får de hele hvalperummet at boltre sig i.

 
12.7.2014

En lille godte

Blød, rund og aldeles lækker. Den mindste af pigerne forstår at gøre sig det mageligt i varmen :-)

  

12.7.2014

Masser af mælk

Zumba har rigeligt mælk til de fem små, og hun er god til at lægge sig, så alle kan komme til. Knap to uger gamle, har de tredoblet fødselsvægten. 

12.7.2014

Mageligt

Flokken hygger sig, selv om Zumba ikke er hos dem hele tiden. De har klaret de varme dage flot. 

12.7.2014

Går selv - næsten

Når Zumba byder sig til, er det om at komme til dievorterne i en fart. Hvalpene er ved at finde ud af, hvad de fire ben skal bruges til. Endnu er de lidt usikre, men dag for dag bliver de stærkere og mere mobile. 

4.7.2014

Pigment

Det er nu rarest at ligge i en stor bunke, når mor er væk fra hvalpekassen. De lyserøde trædepuder og næser er ved at skifte farve. Den sorte pigment er ved at vinde frem, så de forhåbentlig bliver lige så flot pigmenteret som hos Zumba. 

4.7.2014

Reduceret flok

Vi er frygteligt kede af det. En af de små piger er desværre gået bort. Efter de første døgn, hvor hun drak og tog normalt på, sygnede hun hen. Hun ville ikke spise og tabte sig. Sammen med dyrlægen valgte vi at lade hende sove ind.

Så nu er det en reduceret flok, der heldigvis ser ud til at stortrives, ligesom Zumba er kommet sig flot efter fødslen. Hun har overskud og passer hvalpene til UG.

 
30.6.2014

Hygge

Hvalpene tæt på. Der er grænser for, hvor meget man kan drikke. Og så er det jo rart med en lille lur.

30.6.2014

Overblik

Det er Zumbas første kuld hvalpe. Det kan vi ikke mærke på hende. Hun har ro og overblik, og lader sig ikke stresse, selv om hvalpene møver rundt i hvalpekassen.

 

30.6.2014

Stolt mor

Den stolte mor med sine 6 små børn. Fødslen gik godt og alle hvalpe virker sunde og livskraftige.  Zumba har masser af mælk - og de små tager godt fra. Man er vel labrador med stort L :-) Dag 1 er de alle over fødselsvægten.