Shakiras hvalpe 27.12.2017
Drumbeat Shakira fik onsdag den 27. december 2017 3 gule hvalpe - en tæve og to hanner. De må flytte hjemmefra fra onsdag den 21. februar 2018.
Læs mere om forældrene her
Her på siden kan du følge hvalpenes udvikling. Vi vil bestræbe os på jævnligt at opdatere siden. De nyeste billeder ligger øverst.
21. februar 2018 Ud i livet Hvalpene er nu klar til at flytte hjemmefra. Vi ønsker dem og deres nye familier alt godt.
|
Drumbeat Beilando |
Drumbeat Matador |
Drumbeat La Bamba
|
15. februar 2018 Hvad sker? Hvalpene er aldeles lækre og meget opmærksomme på, hvad der sker. Her har de fået øje på en fugl der - måske - kan apporteres :-) |
15. februar 2018 På opdagelse Det er spændende at gå på opdagelse i haven. Der er meget nyt og ukendt, der skal undersøges. Selv om det har været koldt den seneste uges tid, elsker hvalpene at komme ud og lege. |
1. februar 2018 Rigtige hunde Der er skete meget, siden vi sidst fik lagt billeder på. Hvalpene er flyttet over i hvalperummet, hvor de kan boltre sig på masser af plads. Det er godt for motorikken. |
1. februar 2018 Trætte Man kan ikke tumle hele tiden, og så er det rart med en lille lur :-) |
1. februar 2018 Spisetid Hvalpene får opblødt hvalpefoder tre gange om dagen - men en tår mælk hos Shakira er stadig nummer 1. Vægten har efterhånden sneget sig op over 4 kilo for drengene, mens pigen ligger lidt under. |
1. februar 2018 Oprydning Shakira rydder meget gerne op efter hvalpene. Der bliver ikke levnet en krumme. |
14. januar 2018 Kan - næsten - gå selv 2½ uge gamle er hvalpene så småt at rejse sig, for forsigt at stavre lidt rundt i hvalpekassen. De vejer godt til, og benene er endnu lidt bløde, så gangen er lidt vaklende. Men dag for dag bliver de stærkere. |
14. januar 2018 Mor er den bedste Med kun tre hvalpe i kuldet, har Shakira masser af mælk. Og hun deler gerne ud af den. Hvalpene tager 100-150 gram på i døgnet, og de ligger alle tre omkring 2 kilo nu. Det er mere end 4-dobling af vægten siden fødslen ...
|
14. januar 2018 Hej verden Så er øjnene så småt begyndt at åbne sig. Hvalpene er dog endnu meget nærsynede, og dagen går mest med at spise og sove. Et af de helt store spørgsmål er: Skal jeg ligge på den ene side. Eller den anden side. Eller måske på ryggen ? Hvor er der blødest? :-) |
3. januar 2018 Sorte tæer En uge gamle er hvalpene ved at blive nogle dejlige trinde trillinger med små borgmestermaver. Apettitten fejler absolut ikke noget og de lægger nogle dage 100 gram til vægten - det er ret meget, når man endnu ikke vejer 1 kilo :-) Trædepuder og snuder er også ved at blive pigmenteret, så det tegner rigtig flot. |
30. december 2017 Hygge Man kan jo ikke spise hele tiden, og så er det rart at kunne hygge sig med mor :-) |
30. december 2017 Sug Shakira har masser af mælk. Ved hendes tidligere kuld har hun nærmest serveret piskefløde for hvalpene, så de kommer ikke til at mangle noget... |
30. december 2017 God appetit Shakira fødte tre hvalpe den 27. december 2017. To hanner og en tæve. Appetitten fejler ikke noget, og selv om vægten ofte falder lidt de første par døgn, er hvalpene nu klart over fødselsvægten. |