Forældreinformation Drumbeat Amazing og Waysgreen Apollo

Drumbeat Amazing nedkom med 10 hvalpe den 15. juni 2017 - 7 hanner og 3 tæver - alle sorte. De må hjemmefra fra den 10. august.

Amazing er en meget lækker hund med det mest elskelige og milde sind. Hun ved ikke alt det gode, hun gerne vil gøre for en, og er ubetinget vores mest lydige og opmærksomme hund. Altid glad og parat er hun meget lækker at træne med, og favoritten når den står på jagt eller markprøve. Hun er meget nem at have med, og grundet sit samarbejdsvillige og rolige sind laver hun stort set aldrig nogen fejl på markprøverne, hvor hun har vundet en del 1. præmier og også er blevet udnævnt som dommerens bedste hund flere gange.

Amazing er også en velbygget og smuk hund. Hun har været vinderplaceret på en International udstilling. Amazing er datter af vores dejlige Drumbeat Go Go, som har lavet en række dejlige hvalpe. Go Go har således en del afkom, som har klaret sig vældigt godt på lydighedsprøver, specielt inden for Dansk Civil Hundeførerforening, DCH. Denne lyst til samarbejde har hun i den grad givet videre til Amazing - og til hendes kuldbror Drumbeat Too Funky, som er far til hvalpe efter Jazz og Showdancer.

Amazing's far er Vistorp Ending Mach, som er en vældig fin hanhund. Han er en flot atletisk hund, som har fået Excelent på udstilling, og han har bla. opnået at blive nr. 3 til Danmarks Mesterskabet på markprøve i Dansk Retriever Klub. Dette er opnået, fordi han er super lydig og har en udpræget lyst til at arbejde for sin fører. Disse fantastiske kvaliteter har han heldigvis givet videre til Amazing.

August 2015 fik Amazing sit første kuld hvalpe. Alle 9 er blevet nogle utroligt dejlige sunde hunde med kærligt sind, som fungerer som lækre familiehunde og førbare stærke hunde, som er klar til alt, man har lyst til at dyrke med dem. De er førbare og klar, når man skal være aktiv - og de mest rolige nemme hunde, når der skal hygges inde med familien. Fra det kuld beholdte vi selv Drumbeat Holiday, som er en helt eminent hund.

I 2016 fik Amazing sit andet kuld hvalpe. 7 herlige hvalpe som har imponeret deres nye ejere og os med at være ekseptionelt førbare og fokuserede nemme hunde, som tegner særdeles lovende. Det er den slags hvalpe, som vi vil forsøge at lave igen. Vi beholdte selv Drumbeat Alabama fra dette kuld.

Som den stolte fader har vi valgt Waysgreen Apollo, som er en fatastisk hund. Han er født i Irland hvor han blev Irsk fieldtrail champion og har været med på det irske landshold. Derefter flyttede Apollo til England hvor han blev engelsk champion og er efterfølgende blevet International Champion. Apollo har avlet en perlerække af meget fine hunde, som har arvet hans blide og rolige temperament og store førbarhed. Apollo er 9 år og det er derfor muligt at se resultaterne af hans mange afkom, hvor sundheden har været meget høj. Apollo er selv en flot muskuløs atletisk hund, med lækkert hovede og kraftige benstammer. Vi faldt for ham med et brag, da vi mødte ham :-)

Vi tror, at det bliver nogle helt fantastiske hvalpe. Rolig og nemme, men også med en stor førbarhed, som vil gøre dem til nemme familienhunde, men også til hundesport, lydighed, spor, markprøver og jagt.

Vi beholder selv en hvalp fra dette kuld. Alle hvalpene bliver sorte.

Drumbeat Amazing

Waysgreen Apollo,