Forældreinformation Andi og Bjørn

Drumbeat Angelina er blevet parret, og vi forventer hvalpe omkring d. 3. april 2020. Hvalpene må så flytte hjemmefra omkring d.29. maj.

Angelina, i daglig tale Andi, er en fantastisk tæve. Hun er efter vores mening noget meget nær idealet for en Labrador med et enormt overskud på alle fronter. Hun er altid glad og frisk på det meste. Og med sit skæve grin og glimt i øjnene charmer hun alt og alle. Af sind er hun meget kærlig og intens og ved ikke noget bedre end at ligge på ryggen på sofaen og hygge med familien. Alt i alt en rolig og nem familiehund.

Andi er meget lydig af natur og elsker at apportere, hvor hun går på med stor selvtillid. Noget som kendetegner Andi generelt, hun er totalt cool i alle situationer.

I udstillingsringen debutterede hun i flot stil på DKK International udstilling og kvalificerede sig til Crufts 2017, som er verdens største hundeudstilling, som bliver afholdt i Birmingham.

Siden har Andi været udstillet nogle få gange, og har stort set altid gået til tops. Hun har således vundet 4 Certificater i Tyskland og være vinder placeret på Verdens udstilligen i 2017 i Leipzig.

Så med rette er vi rigtigt stolte af Andi. Hendes mor Drumbeat Jazz har også vundet en masse på udstillinger, og har leveret en perlerække af dejlige afkom. Sunde og dejlige hunde. Hendes far A Sense of Pleasure Spotlight er tysk opdrættet, ud af en meget stærk afstamning fuld af champions. Hans far blev bla bedst labrador på Crufts. Stamtavlerne længere bagud er fyldt med champions ... og vi må atter konstatere, at god avl ikke er tilfældigheder.

Som den stolte fader har vi valgt Lab Lodur's Master of Magic, også kendt under kælenavnet Bjørn.

Bjørn er en smart og meget vebygget hanhund. Han ud af en super afstamning, med mange champions. Bjørn har vores udstillet med stor succes og har været bedst i racen flere gange i ind og udland - og er således blevet dansk, svensk og tysk champion. Vi har set flere af hans afkom og de har alle været velbygget og hvor hans gode venlige, rolige og samarbejdsvillige temperament er blevet tydeligt nedarvet.

Vi har mener at denne kombination bliver helt unik, da forældrene er meget ens typemæssigt og deres afstamning passer perfekt sammen. Vi forventer samarbejdsvillig hvalpe med et mildt og roligt sind, velegnet som til alt hundesport og jagt og ikke mindst som rolige nemme famillie hunde. Begge forældre har A hofter, 0 på albuer og er øjenlyst uden anmærkning.

Ingen af hvalpene vil kunne udvikle PRA, EIC, CNM eller HPNK.

Vi glæder os meget til, at Andi skal have sit første kuld hvalpe og beholder selv en hvalp til at føre slægten videre. Kombinationen vil give gule hvalpe.

Drumbeat Angelina 

Lab Lodur's Master of Magic