Forældreinformation Holiday og Diesel

Drumbeat Holiday  forventes er blevet parret og venter hvalpe omkring d. 7. april  2020. Hvalpene må således flytte hjemmefra omkring d. 2. juni.

Holi er en meget lækker hund med det mest elskelige og milde sind. Hun ved ikke alt det gode, hun gerne vil gøre for en. Hun er en ekstrem lydig og opmærksom hund. Altid glad og parat er hun meget lækker at træne med, og favoritten når den står på jagt eller markprøve. Hun er meget nem at have med, og grundet sit samarbejdsvillige og rolige sind laver hun stort set aldrig nogen fejl på markprøverne, hvor hun har vundet en del 1. præmier på officielle markprøver.

Holi er også en velbygget og smuk hund, med det mest fantastiske hoved. Holi er datter af vores dejlige Drumbeat Amazing, som har lavet en række dejlige hvalpe. Flere af disse har klaret sig vældigt godt på lydighedsprøver, specielt inden for Dansk Civil Hundeførerforening, DCH, men også markrpøve og sporarbejde. Denne lyst til samarbejde har hun i den grad givet videre til Holi.

Holi's far er Labdom Pochard, som er en vældig fin hanhund. Han er en flot atletisk hund, som har et flot eksteriør, og han har bla. vundet Danmarks Mesterskabet på markprøve og er markprøve champion. Dette er opnået, fordi han er super lydig og har en udpræget lyst til at arbejde for sin fører. Disse fantastiske kvaliteter har han heldigvis givet videre til Holi.

Holi er naturligvis sund og rask med A/0, hvilket betyder, at hun er fri for dysplasi på både hofter og albuer. Hun er også fri for PRA og øjenlyst uden anmærkninger.

Vi har valgt Drumbeat Kiss of Fire som far til hvalpene. Diesel, som han bliver kaldt blandt venner, er ud af en meget stærk afstamning, fuld af champions og det gamle engelske blod som hele vores avl er baseret på. Hans mor Drumbeat Jazz har avlet en perlerække af hvalpe og avler meget sundt og typefast, med super temperament.

Diesel er en meget dygtig sporhund og er således blevet Svensk Vildspor champion. Desuden har han været udstillet med vinderplaceringer og bliver brugt på praktisk jagt. Diesel er desuden en dejlig rolig og nem hund, som fungerer godt som familiehund. Han har også A hofter, 0 på albuer og øjenlyst uden anmærkninger og er fri på PRA

Hvalpene vil ikke kunne udvikle PRA, CNM, EIC og HPNK.

Vi tror, at det bliver nogle rigtigt fine hvalpe. Rolig og nemme blide hunde, men også med en stor førbarhed, som vil gøre dem til gode familienhunde, men også til hundesport, lydighed, spor og jagt.

Kontakt os, hvis du ønsker at blive skrevet op til en hvalp. Hvalpene bliver sorte og måske gule. Denne kombination bliver en konsolidering af vores forskellige avlslinjer. Vi beholder selv en hvalp til at fører disse meget stærke avlslinjer videre.

Drumbeat Holiday

Drumbeat Kiss of Fire