Drumbeat Go Go fik fredag den 27. april 2012 8 skønne sorte hvalpe. 2 hanner og 6 tæver. Faren til hvalpene er Mallorn's Elmondo.

Hvalpene er klar til at flytte hjemmefra den 22. juni 2012.

Her på siden opdaterer vi løbende med nye billeder fra kuldet. De nyeste billeder ligger øverst.

   
14. juni 2012

Trivelige. Rollingerne bliver kønnere og kønnere dag for dag. De stortrives og har i dag været en tur til dyrlægen for at få det obligatoriske helbredstjek, vaccine og chippen med hundens ID-nummer. Alle hvalpe var tip top og de to køreturen i stiv pote. Næsten ingen brok.

Tak til Kirsten og Poul for dagens billeder.

  

14. juni 2012

Bide pind. At bide pind er en medfødt "evne" hos labberne. Først skal den bæres rundt. Og så skal der tygges lidt i den. Men det er trods alt bedre end så meget andet, der kan bides i :-) 

14. juni 2012

Bide snørebånd. Det er populært at binde snørebånd. Og ekstra sjovt, hvis foden bliver trukket tilbage. Så kommer jagtinstinktet op i hvalpene. 

10. juni 2012

Jeg overgiver mig. Hopsa er væltet omkuld. Det er svært at sige, hvem der nyder legen mest - Hopsa eller hvalpene :-)  

10. juni 2012

Brydekamp. Der bliver prøvet kræfter. Det ser voldsomt ud - og der er lyd på - men det er en helt naturlig del af hvalpenes socialisering, at de går til den, når de leger.

Tak til Lisbeth og Lars for billederne.  

10. juni 2012

Charme. Man kommer langt med charme, selvtillid og lækker pels. En lille pige fanget i en rolig stund. 

9. juni 2012

Ro på. En lille pige får sig en velfortjent lur efter at have spænet rundt i haven.

Tak til Bent og Michael for dagens billeder.  

9. juni 2012

I fuld fart. Der er knald på, når flokken tumler i haven. Humøret er højt - og alt skal undersøges. 

3. juni 2012

Herre i eget hus. Hundehuset bliver flittigt benyttet, når hvalpene er udenfor i det gode vejr. Det er nu rart at kunne tage sig en lur og samtidig holde øje med, hvad der sker på gårdspladsen.

Og ja, hundehuset trænger til et penselstrøg eller to. Det står på opgavelisten i løbet af sommeren :-)

Tak til Lisbeth og Lars for dagens billeder. 

3. juni 2012

Prinsesse. En køn lille pige holder vagt over sit tøjdyr. Hun kæmpede hårdt for det.  

2. juni 2012

Apport. 2 små jagthunde har fanget (tøj)rotten. De er meget stolte. Og giver helst ikke slip på byttet :-)

Tak til Kirsten og Poul for dagens billeder.

2. juni 2012

Stående taffel. Selv om man er blevet stor og spiser selv, går man ikke af vejen for en tår mælk. Som regel bliver det stående taffel, så alle kan være der. 

28. maj 2012

Legetante. Hopsa et er hit som legetante. Hun har stor tålmodighed. I baggrunden rydder Rumba op efter frokosten.  

28. maj 2012

Familiehygge. Både mor og børn nyder at slappe af i skyggen. Og kan man få tiltusket sig en tår mælk, gør det jo ikke noget :-) 

27. maj 2012

Jungle. På opdagelse mellem planterne på gårdspladsen. Der er dejligt mange nye ting at bide i :-) 

27. maj 2012

Middagslur. En stump kloakrør er et god sted til middagsluren. 

27. maj 2012

Bøvs. En lille pige slår mave efter frokosten. 

27. maj 2012

Hvalpebar. Så er hvalpene blevet så store, at de selv kan spise af hvalpebaren.  

23. maj 2012

På opdagelse. Der gik ikke mange øjeblikke før flokken var på vej ud på opdagelse. Der er mange nye og spændende dufte og indtryk. Det tager de med højt humør og masser af nysgerrighed. 

23. maj 2012

Ude. Så har hvalpene været en tur udenfor - for første gang. Det var lidt farligt sådan at komme uden for de kendte og trygge rammer i hvalperummet. 

20. maj 2012

Snask. Hvordan ville du spise en skål havregryn med mælk uden at bruge ske? Det kan ikke undgås at snaske lidt, når hvalpene skal lære at spise selv :-) 

20. maj 2012

Personligheder. Stemningsbillede fra hvalpekassen. Hvalpene er så småt begyndt at planke den, så i løbet af få dage får de hele hvalperummet tumle rundt i.  

16. maj 2012

Spise - og så sove. Efter et godt måltid trænger man ofte til en lille lur. Det gælder også snart 3 uger gamle labber. 

16. maj 2012

Vi kan selv. Madskålene er fundet frem, og vi eksperimenterer med at lade hvalpene spise selv. Det er svært, når man aldrig har prøvet det før. Men lidt glider der da indenbords. Og heldigvis er den faste føde kun et supplement til mælken fra Go Go. 

13. maj 2012

Mor er den bedste. Selv om der er begyndt at ske alt muligt andet i hvalpenes liv, er Go Go nu den bedste. Man forsømmer ikke en lejlighed til at få en god tår mælk 

13. maj 2012

Liv. Aktivitetsniveauet er stigende. Nu hvor hvalpene er begyndt at kunne se, er de så småt begyndt at lege med hinanden.   

13. maj 2012

Fast føde. Så har hvalpene smagt rigtig hundemad for første gang. Opblødt hvalpefoder glider ned med stort velbehag. I starten håndfodrer vi, men om få dage kan de selv spise af små skåle.

  

10. maj 2012

Og der blev lys. 14 dage gamle er hvalpene nu så småt begyndt at kunne se. Øjnene har åbnet sig og de små sprækker bliver langsomt større.  

8. maj 2012

Plads til alle. Selv om hvalpene er vokset betragteligt, er der stadig plads til alle, når Go Go holder åbent i baren. Go Go stråler af overskud og overblik i sin pasning af hvalpene. 

6. maj 2012

Pusle. Selv om der bliver protesteret, når Go Go vasker hvalpene, gælder der ingen undskyldninger. Alle får en omgang :-) 

6. maj 2012

Bunke. Det er nu hyggeligst, når man har tæt kontakt til sine søskende. 

6. maj 2012

Smil. Det ser næsten ud som om hun ligger og smiler. Det gør hun ikke. Men hun nyder livet. Alle hvalpene har fordoblet fødselsvægten og næsten alle har rundet et kilo. så det går stærkt. 

30. april 2012

Stolt mor. Go Go har helt styr på det med hvalpe. Hun sørger godt for dem og de tager alle på i en fart, så vi andre ville blive stærkt bekymrede over vægten :-) 

30. april 2012

Frem i verden. Blot 4 dage gamle er hvalpene så småt begyndt at stavre rundt i hvalpekassen. Benene er bløde og bevægelserne usikre. Men viljen fejler ikke noget. 

30. april 2012

Masser af mælk. En lille fyr, grøn rod, får en ordentlig tår mælk. Alle hvalpene er mærket med en kulørt klat neglelak, så vi kan kende forskel. Vi vejer hvalpene to gange om dagen så vi kan sikre os, at alle får nok at drikke.

27. april 2012

Spritnye. Hvalpene er ikke mange timer gamle - og i fuld sving med at drikke en tår mælk, så de kan blive store og stærke. Fødslen gik godt og alle hvalpene trives.