Jazz hvalpe 2016

Mandag den 18. april 2016 nedkom Drumbeat Jazz med 8 hvalpe - 5 tæver og 3 hanner. Tre af tæverne er gule, to er sorte. To af hannerne er sorte og en er gul. Hvalpene er klar til at flytte hjemmefra den 13. juni.

Læs mere om forældrene her

Her på siden kan du følge Jazz' hvalpe. Vi bestræber os på jævnligt at lægge nye billeder på. De nyeste billeder ligger øverst. God fornøjelse.

   
10. juni 2016

Tid til farvel

Så er det ved at være tid til at sige farvel til Jazz' hvalpe. Den 13. juni er de 8 uger gamle. Nedenfor finder du et lille portræt af de enkelte hvalpe. Vi ønsker dem og deres nye familier alt godt de kommende år :-)

 

 
10. juni 2016

Drumbeat Things Have Changed

Drumbeat Things Have Changed er kuldets eneste blonde drenge. Med charme og højt hår går han lige i hjerterne på de fleste, både 2 som 4 benede. Han er blid og lækker, men er altid klar, når der inviteres til en brydekamp ...

Han skal bo hos familien Johansen i Vallensbæk

 

10. juni 2016

Drumbeat Hurrycane

Drumbeat Hurrycane er kuldest store stærke bjørn. Stor og godmodig er han, når han lunter rundt og tjekker op på, om alt er, som det skal være. Når der sker nye ting, så går han altid modigt og nysgerrigt frem for at undersøge tingene.

Hurrycane skal bo hos familien Suchanek/Lindner i Rødovre.

10. juni 2016

Drumbeat Handy Dandy

Drumbeat Handy Dandy er kuldets rolige dreng. Han har helt fra starten haft en ro og overblik i alt som sker. Bred og lækker undersøger han nysgerrigt alt og tuller ellers rundt og hygger sig. Typisk er, at han pludselig sidder på ens fødder og kigger op på en - og så vil han op og sidde på armen og hygge :-)

Han skal bo hos familien Hasselgreen i Smørum.

 

10. juni 2016

Drumbeat Jolene

Drumbeat Jolene er en festlig pige. Meget selvbevist og gæv i alt hvad hun gør, giver hun sig i kast med det mest utrolige. Energi neviauet er højt, hvorfor hun har fået tilnavnet "Duracella"  !

Med tiden er hun dog faldet noget til ro - og har nu bare en rigtig herlig positiv indstilling til alt som hun møder på sin vej.

Hun skal bo hos familien Bendsen i Hørsholm

 

10. juni 2016

Drumbeat Forever Young

Drumbeat Forever Young en kuldets blide og glade pige. Altid i godt humør er hun typisk den første, der kommer og hilser på gæster - og med sit strålende humør gør hun alle glade.

Efter at hvalpene har fået smag på oplevelser og har fået lov til at løbe rundt på vores 5.000 kvm. store hundeindhegning, ser vi dog noget mindre til hende, for hun har en stor eventyrlyst !

Hun skal bo hos familien Birkved i Hillerød.

10. juni 2016

Drumbeat Angelina

Drumbeat Angeline er kuldets blonde pige, som nærmest er en tro kopi af sin mor Jazz. Både af sind og udseende. Derfor blev vi simpelthen nødt til til at beholde hende selv, så hun bliver også her på gården.

10. juni 2016

Drumbeat California

Drumbeat California er også en af kuldets gæve piger. Altid i front og med på sjov og spas, giver hun sig i kast med alle udfordringer. Ofte ses hun slæbe rundt på en tøj-rotte eller et stykke legetøj, imens hun logrer ivrigt og stolt. Hun vil meget gerne vise os sit "bytte" så mon ikke der er gemt en god apportør i hende  ...

Hun skal bo hos Jill Grenaa, Kennel Tumbarumba, Store Heddinge

10. juni 2016

Drumbeat Margarita

Drumbeat Margarita er kuldets rolig og robuste tæve. Altid har hun stort overblik over situationen og intet kan skræmme hende. Hun har stor eventyrlyst rundt her på farmen, men dukker altid op når man klapper i hænderne, og så får man en stor og kærlig krammer af hende :-)

Hun skal bo hos familien Bangert i Nærum.

25. maj 2016

Rotten skal dø

Vi har været ramt af tekniske problemer de senste dage, så vi ikke har kunnet oploade billeder. Men nu skulle problemerne være løst, så her er lidt friske skud fra livet som hvalp :-)

En tøjrotte er et yndet jagtbytte for hvalpene. Når den er nedlagt, bliver den rusket og tygget godt igennem :-)

25. maj 2016

Livet er herligt

Lidt fræk har man da altid lov at være. To små hvalpe, der griner over hele 5-øren fra deres yndede opholdssted mellem dagliljerne ved døren til hvalperummet. Når hvalpene er flyttet hjemmefra, er der ikke meget tilbage af planterne...

 
25. maj 2016

Krummerne skal med

Og så skal der lige tjekkes for, om der er glemt et par krummer her og der. Det er der ikke !

 
25. maj 2016

Populær hvalpebar

Så har vi fundet hvalpebaren frem. Et smart foderstativ, hvor der er plads til hele flokken. Hvalpene synes, det er ret fedt at kunne hænge ud i baren. Jo oftere jo bedre. Der er måske en grund til, at de tager godt på og alle har rundet en kampvægt på 3 kilo :-)

 
16. maj 2016

Mormor Hopsa

En lille pige får en passiar med mormor - vores dejlige Hopsa (Drumbeat Can Can) der lige er fyldt 10 år. Hun elsker at pusle om hvalpene og giver gerne Jazz en pote med :-)

 
16. maj 2016

Stående buffet

Hvalpene er begyndt komme lidt uden for, når vejret er til det. Og hvad er bedre end at tanke op med en tår mælk hos mor, inden man går på opdagelse på gårdspladsen ?

 
16. maj 2016

Rundt på gulvet

Hvalpekassen er blevet for trang, så flokken har indtaget hele hvalperummet. Når Jazz har brug for en pause, kan hun i stedet hoppe op i hvalpekassen.

Vi har lagt tæpper på gulvet, så de ikke får kolde maver - og de forstår at indrette sig mageligt. Her fanget i et roligt øjeblik.

 
11. maj 2016

Rundt på gulvet

Det er rart at kunne tage en lille slapper, når den værste sult er stillet. Den lille pige følger opmærksomt med i, hvad hendes søskende finder på.

 
11. maj 2016

Vi kan selv

Så er hvalpene blevet så store, at de selv kan spise af små madskåle. Sådan da. Det er svært at holde koncentrationen, når man samtidig skal gå på opdagelse i hvalperummet. Men noget gled da indenbords :-)

 
4. maj 2016

Fast føde

Hundemad er et hit. Alle 8 kastede sig over den faste føde, da vi i dag introducerede dem for lidt opblødt hvalpefoder. De er endnu for små til at spise selv, så vi håndfodrer dem de første par dage.

 
4. maj 2016

Hurra, vi kan se

Det går stærkt. Nu har hvalpene fået øjne, og der gå ikke mange dage, før den trygge hvalpekasse bliver for trang, og lysten til at udforske verden, tager over.

 
1. maj 2016

Stigende aktivitetsniveau

Hvalpene er så småt begyndt at lege med hinanden og stavre rundt på bløde og stadig lidt usikre ben. Det er lige før, de begynder at kunne se, så der sker rigtig meget i hvalpekassen i disse dage.

 
1. maj 2016

Mælkeskæg

Jazz har heldigvis masser af mælk, så der er rigeligt til alle. Faktisk så meget, at den lille gule pige får et nydeligt mælkeskæg :-)

 
27. april 2016

Sorte snuder

9 dage gamle er de gules hvalpes farvepigment ved at træde tydeligt frem, så de lyserøde snuder og trædepuder får deres sorte farve.

 
27. april 2016

Farvesortering

Det er meget mærkeligt. Hvalpene kan hverken se eller høre. Alligevel oplever vi ofte, at de sorte hvalpe - både piger og drenge - lægger sig sammen. Og tilsvarende de gule. Det har vi aldrig oplevet før i vores efterhånden mange år med opdræt af labrador.

 
27. april 2016

Dobbelt op

Man kan med det blotte øje se, at hvalpene er vokset godt til. De har efterhånden fordoblet fødselsvægten, og fylder godt op, når de ligger på rad og række i mælkebaren.

Hver hvalp har fået en klat neglelak, så vi kan forskel, når vi vejer dem morgen og aften. Pigerne er grønne og røde. Drengene hvide.

 
21. april 2016

Sund appetit

Det er utrolig hyggeligt, når hele flokken ligger og smasker, og man næsten kan høre mælken strømme til. Når hvalpene er mætte, triller de af og slår mave. Så har man det godt :-)

21. april 2016

Man må sno sig

Selv om hvalpene både er døve og blinde de første uger, har de en utrolig evne til at finde dievoterne. Selv liggende på ryggen med alle stængerne i vejret, lykkes det den lille pige at holde fast på en god mælkehane :-)

 
21. april 2016

Supermor

Hele flokken har det godt. De tager på, som de skal og alle er klart over fødselsvægten, efter de første par døgn at have tabt sig en smule. Det tager altid et par dage, før mælken rigtig strømmer til.

Jazz har helt styr på det med hvalpe og hun passer dem efter alle kunstens regler med stor tålmodighed.

 
18. april 2016

 

Den første tår mælk

Det tager ikke mange øjeblikke fra hvalpen er født, til den begynder at drikke. Som et varmesøgende missil styrer den direkte mod den nærmeste dievorte. Og hænger fast, til der ikke kan være mere i maven og den trimler omkuld :-)

 
18. april 2016

Vel overstået fødsel

Jazz hviler ud efter fødslen. Det tog ca. 8 timer at føde de 8 hvalpe

Det var nogle små kraftkarle, der vejede mellem ca. 400 gram og 520 gram. Både mor og hvalpe har det godt, og vi er alle glade.