Shakiras hvalpe 2015
Drumbeat Shakira har onsdag den 9. september født 6 store og stærke hvalpe. 1 sort han, 2 gule hanner, 1 gul tæve og 2 sorte tæver. De må flytte hjemmefra fra onsdag den 4. november 2015. maj 2014.
Læs mere om forældrene her
Her på siden kan du følge hvalpenes udvikling. Vi vil bestræbe os på jævnligt at opdatere siden. De nyeste billeder ligger øverst.
1. november 2015 Tid til at sige farvel Om få dage må hvalpene flytte hjemmefra. Lidt trist og vemodigt - men godt for hvalpene, som trænger til nye udfordringer uden for gårdens velkendte og trygge rammer. Nedenfor finder du et lille portræt af de enkelte hvalpe.
|
Drumbeat Masterpiece Drumbeat Masterpiece er kuldets store rolige dreng. Lys og lækker er han og har helt fra starten af været den søvnige dreng, der sådan lige skulle vågne. Så strækker han sig lidt, kigger roligt rundt og sondrer lige, om der skulle være noget mad i farvande. Men man skal ikke tage fejl af ham. Har han lige haft tid til at vågne og opfordres der til leg, så er han klar ... og han er udholden ... Masterpiece skal bo hos Familien Poulsen i Vedbæk
|
Drumbeat Lucky Star Drumbeat Lucky Star er en herlig gæv fyr. Da han først begyndte at kunne se og høre, så udfoldede der sig en nysgerrig fyr som var parat til at udforske verden. Altid er han i godt humør og har et meget optimistisk livssyn - og er med på ethvert eventyr. Når verden er blevet undersøgt, er han oftest meget insisterende på at komme op på armen og fordøje indtrykkene. Lycky Star skal bo hos familien Holm Smidt i Kokkedal
|
Drumbeat True Blue Drumbeat True Blue er kuldes store stærke sorte dreng. Da han blev født, satte han Kennel Drumbeat rekord - fødselsvægt på 568 gram ! Stor og stærk er han stadig - en robust fyr der er klar, når det gælder. Han har en stor passion for at tumle ude på voldene ved ridehuset. Hver gang chancen byder sig, så drøner han der om og spæner op at volden og slår så koldbøtter ned af dem igen. Op igen og en gang til :-)Men selv en stor dreng kan blive træt ... og så kommer han retur for at se, om der er kommet noget i madskålen ... True Blue skal bo hos familien Ahlström i Gentofte. |
Drumbeat Dance Tonight Drumbeat Dance Tonight er kuldets store godmodige pige. Allerede efter få dage havde hendes store livskraft og glubende apetit resulteret i, at hun var kuldets største. Denne position har hun bibeholdt helt frem til nu knap 8 uger gammel. Hun har en ro og overblik i alt hvad hun gør. Ofte tuller hun rundt omkring os og vil hygge, men bedst som vi taler om, at hun er en meget rolig hvalp, så tager pokker ved hende og så skal der tumles og brydes med de store drenge i kuldet. Hun holder sig ikke tilbage for at vende dem om på ryggen og fortælle dem hvem der er størst. Et øjeblik efter er hun rolig og blid igen - og vil gerne på og ligge i arm hos os. Dance Tonight skal bo hos familien Funk i Gentofte |
Drumbeat Incredible Drumbeat Incredible er kuldets lille kække pige. Helt fra starten af har hun udvist stor livskraft og meget tidliget begyndte hun sin træning ved at først kravle, men senere travende rundt i hvalpekassen. Hun kunne ikke høre eller se endnu, men noget skulle der ske alligevel. En pige der vil frem i verden ! Sammen med True Blue elsker hun at slå koldbøtter ude på voldene ... ja, det vil sige at hun er meget adræt så typisk bliver det til løb i sikker stil både op og ned af voldene. Hun er altid med fremme når der skal ske noget og har et meget optimistisk livssyn ... intet er for stort eller svært :-) Incredible skal bo hos famlien Thygesen/Falkesgaard i Vanløse
|
Drumbeat Vogue Drumbeat Vogue er kuldets smukke blondine. Feminin og lækker er hun og charme de fleste kan hun. Hun er atid blid og imødekommende, vil gerne nusses imens hun er på armen ... og så tænker man, at det her er en rigtig pige ... Men pudselig spræller hun, og så vil hun ned, fordi der lige kom en dreng fra kuldet forbi - og så viser hun, at skindet bedrager og i virkeligheden er hun en rigtig "drengepige" Hun er med på den værste og står bestemt ikke tilbage for en rask brydekamp eller et kapløb. Hun er hurtig og selvsikker og ved, at hun er lækker :-) Vogue skal bo hos familien Sommer i Rønne |
31. oktober 2015 Vilde volde En løbetur på jordvolene er en herlig beskæftigelse. Fuld fart på op - og når det går ned igen, er det ikke altid benene kan nå at følge med :-) |
31. oktober 2015 Hygge på gårdspladsen Det har knebet med tiden til at få lagt billeder på de senste uger. Beklager. Men hvalpene har udviklet sig flot. De er store og trivelige, dyrlægetjekkede uden anmærkninger og de har fået deres chip-mærke fra Kennelklubben. De nyder at prøve kræfter med hinanden - og os. Her en hyggestund på gårdspladsen, hvor der er kamp om at komme til at sidde på skødet hos Torben :-) |
3. oktober 2015 Mor er den bedste Selv om appetitten ikke fejler noget, når vi serverer opblødt hvalpefoder er mors mælk nu den allerbedste. Shakira er tålmodigheden selv, og holder upåklagelig styr på livet i hvalpekassen, hvor nogen vil spise, nogen vil lege - og andre blot have en lille lur. |
3. oktober 2015 Spiser selv Den håndholdte fodring, hvor hvalpene lærer at spise opblødt hvalpefoder er heldigvis overstået nu. Nu spiser de selv. Det meste. Resten lander på gulvet :-) |
3. oktober 2015 Magelig En lille dreng snupper sig en ordentlig morfar. |
24. september 2015 Sovetryner Lidt magelig er man vel altid? |
24. september 2015 Udbryderkonge Det varer ikke mange dage før hvalpekassen bliver forladt. Endnu er de ikke kravlet ud. Men det sker snart. |
24. september 2015 Liv og glade dage Aktivitetsniveauet er stigende efter hvalpene har fået øjne, og de kan orientere sig i hvalpekassen og over for hinanden. Om et par dage kan de også høre - og så kommer der endnu mere gang i den :-) |
24. september 2015 Masser af mælk Shakira har masser af mælk. Det er vist nærmest piskefløde :-) Og hvalpene tager godt på i vægt. Endnu har de ikke overhaldet de 13 dage ældre hvalpe, vi har liggende. Men det er vist kun et spørgsmål om tid. |
13. september 2015 På rad og række Shakira har styr på de små. Hun forlader kun hvalpekassen for at spise og træde af på naturens vegne. Og ellers bliver de passet efter alle kunstens regler. |
13. september 2015 Klædeligt buttet Det er dejligt at se små borgmestermaver på hvalpene. De tager pænt på i vægt og er trinde og lækre :-) |
13. september 2015 Råstyrke Det kræver råstyrke for en kun 5 dage gammel hvalpe at holde sig oprejst mens man dier. Her en lille tæve, der har fundet en god dievorte. Og holder fast på den.
|
10. september 2015 Trivsel Både mor og børn trives dag 2 efter fødslen. Alle hvalpene tager på og er nu klart over fødselsvægten. De skal nok blive til noget stort :-) |
9. september 2015 Naturtalenter Der gik ikke mange øjeblikke fra fødslen, til hvalpene var i fuld gang med møve sig frem til de bedste dievorter. Mærkerne på hvalpene er neglelak. De røde er piger og de hvide og blå er drenge. Så kan vi holde styr på den enkelte hvalp, når vi vejer dem morgen og aften.
|
9. september 2015 Nyfødte Onsdag den 9. september fik Drumbeat Shakira 6 store og flotte hvalpe. 3 hanner og 3 tæver - 1 sort han og 2 gule hanner, 1 gul tæve og 2 sorte tæver. Fødslen gik godt, selv om det var nogle meget store hvalpe, Shakira har gemt på under drægtigheden. Den største hvalp vejer 562 gram, og det er rekort her i Kennel Drumbeat :-) |