Hopsas kuld 2012
Onsdag d. 4. januar 2012 fik Drumbeat Can Can (Hopsa) 8 gule hvalpe - 5 hanner og 3 tæver med Folliers Traveller. Den 29. februar 2012 er hvalpene er 8 uger gamle og dermed klar til at flytte hjemmefra.
Du kan se billeder af hvalpenes udvikling nedenfor. De nyeste billeder ligger øverst.
Portrætter.
Så har alle hvalpene fundet deres nye familier. Nedenfor kan du se et lille portræt af hver hvalp. God fornøjelse.
|
27. februar 2012 Drumbeat My Fair Lady Er kuldets smukke blondine. Lys og lækker charmer hun de fleste. Hun har en ro og overblik, elsker at blive nusset bag øret i en stille stund … men har også en imponerende jagtlyst efter alt, hvad der bevæger sig … f.eks et bukseben – det skal fanges og apporteres. Lady skal bo hos familien Lørup i Ikast. |
27. februar 2012 Drumbeat Mary Poppins Er kuldets gæve pige. Altid er hun med i forreste række når de store drenge går på eventyr – og er de frække får de igen. Når så chancen for at ligge i arm tilbyder sig, så smelter hun fuldstændig og ligger smiler sødt. Mary Poppins skal bo i Maribo hos familien Hansen og Wagner, hvor hun skal dele hundeseng med Lancier, som er en labrador tæve på 8 år. |
27. februar 2012 Drumbeat Sound of Music Er kuldets lille pige. Med sit blide væsen og kønne ansigt smelter hun alle gæsterne. Hun elsker at sidde på armen og skue ud over verden – og så lever hun til fulde op til ordsproget ”lille og vågen” ! Er der en dør på klem, så er man sikker på, at hun når at smutte ud af den. Sound of Music skal bo hos familien Nielsen og Covenas i Hornbæk, hvor hun skal dele vandskål med Fie, som er en labrador tæve på 3 år. |
27. februar 2012 Drumbeat Cabaret Er kuldets kønne og blide dreng. Han er altid med i legen, og står bestemt ikke tilbage for at lægge pote med de store drenge - eller når haven og gårdspladsen skal udforskes. Lykken er dog, hvis han kan få lov til at ligge i arm og hygge. Cabaret skal bo hos familien Lind i Espergærde, hvor han er så heldig at skulle vokse op sammen med sin kuldbror Lion King |
27. februar 201 Drumbeat Lion King Er kuldets store trinde dreng. Med sit gadedrenge fjæs charmer han alle. Han er altid med fremme i bussen, når der sker noget og giver ikke op for selv de største udfordringer. Han skal bo hos familien Lind i Espergærde, sammen med sin kuldbror Cabaret. |
27. februar 2012 Drumbeat Show Boat Er kuldets store sindige dreng. Med ro og overblik trisser han rundt og styrer det hele. Han slår en prober næve, når det er påkrævet, men er ellers mest til at gå på opdagelse og hygge om sine søskende. Show Boat skal bo hos familien Hoffmann i Farum, hvor han skal uddannes til skibshund på deres sejlbåd. |
27. februar 2012 Drumbeat We Will Rock You Er kuldets bulderbasse. Han logrer stort set altid og har et optimistisk syn på det meste. Stor og stærk er han – og men også en hyggefætter, når han har leget færdig. Rocky flytter til Kennel Coco Loco, hvor han skal bo hos familien Walbom i Skævinge. Her skal han bo sammen med en masse andre fine labradors, samt vokse op sammen med hans jævnaldrende niece Drumbeat Dancing Queen fra Showies kuld. |
27. februar 2012 Drumbeat Chess Er kuldets lille gæve fyr. Han er med på løjerne, når chancen byder sig og kan oftest løbe fra de store drenge. Men han er også en rigtigt hyggefyr, som altid er parat til at sidde på armen til en hyggesnak og et kys på næsen. Chess skal bo hos familien Jørgensen i Roskilde, sammen med Sheila på 3 år som er af racen Stabyhoun, en Hollandsk jagthund. |
25. februar 2012 Helt til rotterne. En jagthund må ikke bide i vildtet. Det har denne lille fyr dog ikke lært endnu. Han tygger lystigt i tøjrotten, så man kan være sikker på, den er stendød.
|
|
25. februar 2012 Rudolf. Rensdyret Rudolf er populær. De lange ben er gode at trække i :-)
|
|
25. februar 2012 Nedlagt. Og så fik de stolte jægere nedlagt byttet. Og de holder godt fast.
|
|
25. februar 2012 Apportør. En stolt lille pige - Rød Spids alias Drumbeat Mary Poppins - har erobret en lille tøjhare som hun helst ikke giver slip på. |
16. februar 2012 Udstillingsmodel. Vi kan jo ikke lade være med at vurdere hvalpenes potentielle kvaliteter i en udstillingsring. Og vi må konstatere, at hele kuldet har en særdeles høj kvalitet. De er flot bygget og har en helt korrekt overlinje. Her en lille han, der bare står, som om han har været til ringtræning og på udstilling hele sit 6 uger lange liv :-) |
16. februar 2012 Voldsom traktor. Vores havetraktor er et nyt og spændende stykke legetøj for hvalpene. Det er første gang de ser sådan en - men de har hørt lyden af maskiner, torden, skud, babygråd osv. adskillige gange på vores lyd-cd. Den får de afspillet med jævne mellemrum, så de bliver fortrolige med alskens forskellige lyde. |
16. februar 2012 En tur i høet. Der er mange spændende oplevelser uden for hvalperummet. En bunke hø både dufter dejligt og er skønt at boltre sig i. |
16. februar 2012 Højt humør. Der bliver gået til makronerne, når der prøves kræfter og kæmpes om legetøjet. |
12. februar 2012 Nye koste... Vi leger "fang gulvskrubben" hver dag, når gulvet bliver vasket. Så det er en stor sejr, når man har fanget en kost, der står stille :-) |
12. februar 2012 Elton. Hej. Hvem er du? Nysgerrigheden er stor på begge sider. Vinterferiegæsten Drumbeat Elton vil meget gerne hilse på de to små. |
12. februar 2012 På opdagelse. En tur rundt i kennelbygningen byder på mange spændende oplevelser. Det er første gang hvalpene er uden for hvalperummets trygge rammer, men det ødelægger ikke humøret. |
8. februar 2012 Isbjørn. Hvalpene minder næsten om små isbjørneunger. De er robuste, har en fantastisk pels, masser af charme og et herligt humør. |
8. februar 2012 Gå væk. Lad mig nu få fred, synes den lille pige at tænke. Hun har netop lagt sig godt til rette for at få en velfortjent lur. |
4. februar 2012 Charmør. En smuk lille fyr poserer for fotografen. 4½ uger gamle er alle hvalpene ved at udvikle deres egne personligheder. Det er en stor fornøjelse at lære dem at kende. |
4. februar 2012 Mor og datter. Hopsa tager sig en slapper i badekarret sammen med en lille pige. |
4. februar 2012 Pals. To små trinde tumlinger :-) |
29. januar 2012 Stående buffet. Her kan man rigtig se, hvor store hvalpene er blevet. |
29. januar 2012 En tår vand. Og vand skal der til. Her en lille fyr, der tager sin første slurk fra vandskålen. |
29. januar 2012 Hvalpebar. Store piger og drenge kan spise selv. Hvalpene er nu så gamle, at de selv kan spise opblødt hvalpefoder fra hvalpebaren. |
29. januar 2012 Eget værelse. 3½ uge gamle er hvalpene flyttet på eget værelse. De kan boltre sig frit i hele fyrrummet - og har en blød pude, hvor den kan slappe af. Hvalpekassen har Hopsa overtaget, så hun kan få sig en pause ind imellem. |
24. januar 2012 Fast føde. De sidste par dage er vi begyndt at supplere Hopsas mælk med opblødt hvalpefoder. Og i dag blev maden serveret i små skåle, som vapserne selv spiser af. Det går - næsten - godt. 15 sekunder efter dette billede, lå halvdelen uden for skålen :-) Men det bliver spist :-)) |
24. januar 2012 Ligge ske. To små drenge i en rolig stund. |
21. januar 2012 Er jeg ikke dejlig? En uimodståelig lille pige, parat til at charme sig gennem livet. |
21. januar 2012 Øjne. Præcis 14 dage gamle åbnede alle hvalpene øjnene. |
21. januar 2012 I mors seng. Hele flokken samlet i Hopsas seng, mens der bliver lagt rent på i hvalpekassen. De fylder godt op efterhånden |
17. januar 2012 Aktivitet. Aktivitets- og lydniveauet er stigende. Endnu kan hvalpene hverken høre eller se, men de bliver stærkere og stærkere - og kræfterne skal bruges :-) |
17. januar 2012 Bløde ben. De sidste par dage er hvalpene så småt begyndt at stavre lidt rundt i hvalpekassen. Benene er endnu lidt bløde. Men viljen fejler ikke noget. |
15. januar 2012 Mors favn. Er der noget bedre end en lur i mors favn? |
15. januar 2012 Mageligt. Det er blødt. Det er varmt. Det er et rigtig hvalpeliv :-) |
13. januar 2012 Skønhedssøvn. 8 små trinde søpølser sover deres skønhedssøvn. |
11. januar 2012 Storvask. Det er bare om at tage dem fra en ende af, når hvalpene skal pusles. De spræller lidt, men synes egentlig, det er meget hyggeligt :-) |
10. januar 2012 Er de ikke fine? En stolt mor omgivet af hele flokken. Nogen spiser stadig. Andre er faldet i søvn efter et godt måltid. |
8. januar 2012 Slappe af. Man kan ikke spise hele tiden. Der skal også slappes af og soves igennem. Og det sker helst i en stor bunke op ad mor Hopsa. |
8. januar 2012 Sorte tæer. De lyserøde snuder og trædepuder er langsomt ved at skifte farve til sort. Det tyder på en flot pigmentering, når de bliver ældre. |
6. januar 2012 På rad og række. Hele flokke linet op til aftensmad. Appetitten fejler ikke noget. Alle hvalpe er kommet fint gennem de første døgn.
|
6. januar 2012 Koncentration. Der bliver lagt kræfter i, når mælkekirtlerne skal stimuleres. |
4. januar 2012 Nyfødte. Fødslen gik godt, og alle hvalpe er store og stærke. På ægte labrador-maner kastede de sig straks over maden :-) Den største hvalp vejede 550 gram. |