Drumbeat Nightlife

Drumbeat Nightlife fødte d. 13.09.2026 hele 11 store livskraftige hvalpe. Hvalpene må så flytte hjemmefra d. 8. november.

Der kom 1 gul han, 5 sorte hanner, 3 gule tæver og 2 sorte tæver :-)

Drumbeat Nightlife, i daglig tale Haley, er en fantastisk tæve. Hun er efter vores mening noget meget nær idealet for en Labrador med et enormt overskud på alle fronter. Hun er altid glad og frisk på det meste. Og med sit skæve grin og glimt i øjnene charmer hun alt og alle. Af sind er hun meget kærlig og intens og ved ikke noget bedre end at ligge på ryggen på sofaen og hygge med familien. Alt i alt en rolig og nem familiehund.

Haley er meget lydig af natur og elsker at apportere, hvor hun går på med stor selvtillid. Noget som kendetegner Haley generelt. Hun er totalt cool i alle situationer.

Hendes mor Drumbeat Holiday er også en fantastisk labrador og har klaret sig meget flot på makrprøver og på praktisk jagt. Holiday er mor til en perlerække af fine afkom. Flere af disse har klaret sig vældigt godt på lydighedsprøver, specielt inden for Dansk Civil Hundeførerforening, DCH, men også markprøver og sporarbejde samt Nosework. Flere har deltaget ved og har været kvalificeret til DM i deres disciplin. Holiday's store lyst til at samarbejde og pragtfulde temperament har hun i den grad givet videre til Haley. Holiday's far vandt DM på markprøver i 2015.

Vores egen Drumbeat Hot Stuff er kuldsøster til Haley og Drumbeat Stormy Blues er helbror. Drumbeat Don't Stop The Dance er halvsøster.

Lauras  far er Drumbeat Boston,som er en vældig fin hanhund. Han er en stor atletisk hund, som har et flot eksteriør og har vundet certificat på udstilling. Han er sporchampion, præmieret på markprøver og gået praktisk jagt. Han blev over 13 år og var stærk og adræt til det sidste.

Vi har parret Haley med DKJUCH A Sense Of Pleasure Hit The Jackpot, som er ung tysk importeret hanhund af bedste afstamning. Han har allerede vundet en masse på udstillinger. Han er blevet Dansk junior champion og har også vundet voksen Certifikat på udstilling. Desuden så vi ham gå sin Brugsprøve i DRK, som han bestod på flotteste vis. En rigtigt dejlig mild og glad hanhund. 

Haley har tidligere fået 2 store kuld hvalpe i hhv.  2024 og 2025, som alle er blevet nogle rigtigt dejlige labradors.

Alle har vist sig at være superfine flotte og stærke og ikke mindst sunde hunde.

Hvalpene vil ikke kunne udvikle PRA, CNM, EIC, SD2. og Stargardt Disease. 

Vi tror, at det bliver nogle rigtigt fine hvalpe af den klassiske gammeldags type. Rolig og nemme blide hunde, men også med en stor førbarhed, som vil gøre dem til gode familienhunde, men også til hundesport, lydighed, spor og jagt.

Kontakt os, hvis du ønsker at blive skrevet op til en hvalp. Vi beholder selv en hvalp til at føre disse meget stærke avlslinjer videre. Hvalpene er 6. generation af vores egen avl.

Drumbeat Nightlife Jackpot

Drumbeat Hot Stuff

Drumbeat Hot Stuff fødte d. 21.09.2026 et flot kuld på 8 hvalpe. Alle imponerende livskraftige. Hvalpene vil således være klar til at flytte hjemmefra d. 16. november 2026.

Hot Stuff, blandt venner kaldet Laura, er en flot bamset hund og med et roligt og mildt sind. Hun er en lydig og opmærksom altid glad hund. Hendes altid sprudlende humør gør hende til en fornøjelse at være sammen med i alle sammenhænge. Hun har faktisk været en meget nem hund på alle måder. Laura forstår ligesom det hele uden særlig træning, Grundet sit samarbejdsvillige og rolige sind så har hun kunne være med alle vegne i byen, på familiebesøg med mange mennesker og andet tumult. Intet kan slå Laura ud af kurs :-)

Laura er også en velbygget og smuk hund, med det mest fantastiske hoved. Laura er datter af vores dejlige Drumbeat Holiday, som har lavet en række dejlige hvalpe. Flere af disse har klaret sig vældigt godt på lydighedsprøver, specielt inden for Dansk Civil Hundeførerforening, DCH, men også markrpøve og sporarbejde samt Nosework. Holiday's store lyst til at samarbejde og pragtfulde temperament har hun i den grad givet videre til Laura.

Vores egen Drumbeat Nightlife er kuldsøster til Laura og Drumbeat Stormy Blues er helbror. Drumbeat Don't Stop The Dance er halvsøster.

Lauras  far er Drumbeat Boston,som er en vældig fin hanhund. Han er en stor atletisk hund, som har et flot eksteriør og har vundet certificat på udstilling. Han er sporchampion, præmieret på markprøver og gået praktisk jagt. Han blev over 13 år og var stærk og adræt til det sidste.

Laura er naturligvis sund og rask, er fri for dysplasi på både hofter og albuer. Hun er også fri for PRA og øjenlyst uden anmærkninger.

Laura fik sit første kuld hvalpe i 2024. Hvalpene blev nærmest nogle kopier af Laura, alle lækre bamset med det herligst glade og blide temperament.

Vi har valgt at bruge en hanhund af eget opdræt som fader til kuldet. Drumbeat Midtnight, i daglig tale Bowie, er en superfin ung labrador af bedste afstamning. Han er stærk og atletisk, en meget flot hund, som alle falder for. Vores dejlige Drumbeat Miracle er mor til ham og vores egen Drumbeat Ocean ( Sonja ) som er en superhund, som vi er meget glade for. Hun er en storcharmør og samtidig ekstremt lydig og opmærksom.

DKWTCH Atiquin Cayanne som er far til Bowie og Sonja er en irsk importeret hanhund, som har vist sig at avle fremragende. Han har lavet en masse fine afkom og er samtidig blevet Dansk Champion på Working Test, hvor apporteringslyst, ro og lydighed går op i højere enighed.

Hvalpene vil ikke kunne udvikle PRA, CNM, EIC, SD2. og Stargardt Disease.  Hvalpene bliver sorte og gule

Vi tror, at det bliver nogle rigtigt fine hvalpe af den klassiske type. Rolig og nemme blide hunde, men også med en stor førbarhed, som vil gøre dem til gode familienhunde, men også til hundesport, lydighed, spor og jagt.

Kontakt os, hvis du ønsker at blive skrevet op til en hvalp. Vi beholder selv en hvalp til at føre disse meget stærke avlslinjer videre. Hvalpene er 7. generation af vores egen avl.

Drumbeat Hot Stuff                                            Drumbeat Midnight