Amazings hvalpe 2015
Drumbeat Amazing, fik den 25. august 2015 9 dejlige hvalpe. 5 sorte tæver og 4 sorte hanner.
Læs mere om forældrene til hvalpene her.
Via dette link kan du følge hvalpene efter Drumbeat Shakira, der den 9. september 2015 nedkom med 6 store hvalpe, 1 sort han 2 gule hanner, 2 sorte tæver og 1 gul tæve.
For begge kuld vil vi bestræbe os på jævnligt at opdatere med nye billeder. De nyeste billeder ligger øverst
19. oktober 2015 Tid til at sige farvel Så er hvalpene ved at være flyveklare. Fra i morgen må de flytte hjemmefra til deres nye familier. Vi ønsker hvalpe og familier alt godt. Og håber at se mange til hvalpetræningen om en måneds tid.
|
19. oktober 2015 Drumbeat Superstar Superstar er kuldets store dreng. Helt fra fødslen har han været den største og han er udstyret med en sund appetit. Men lige så stor han er, lige så rolig og rar er han. Når de små piger vil tumle, smider han sig på ryggen og lader dem lege. Når han så mener, at legen er slut, rejser han sig op og lunter videre. Rolig og med stort overblik. Superstar skal bo hos familien Hyllested / Lester på Frederiksberg |
19. oktober 2015 Drumbeat Best Friend Best Friend er næsten lige så stor som Superstar. De 2 drenge har fulgtes ad i vægtkurven det meste af tiden. Han er en lidt mere "her kommer jeg" knægt, med charme, selvtillid og lækkert hår. Han holder sig ikke tilbage for en rask lille slåskamp, som han oftest trækker sig sejrrigt ud af. Men han er også rigtig hyggelig overfor de lidt mindre søskende - og ikke mindst er han en kæmpe kælepot, når han kommer op og sidde på armen. Best Friend skal bo hos familien Wolthoorn i Dyssegaard |
19. oktober 2015 Drumbeat Celebration Celebration er kuldets lille blide dreng, men som man kan se på billedet, er han også en munter lille fyr. Han er altid frisk, når der skal være fest med de andre søskende. Han er meget kontaktsøgende og typisk tøffer han rundt i hælene på os, når vi er ude på gårdspladsen og i haven. Med sin lille charmeplet på brystet går han lige i hjertet på de fleste. Celebration skal bo hos familien Ringive i Horsens. |
19. oktober 2015 Drumbeat Get Together Get Together er en af de mindre drenge. Han er en glad dreng, som ikke holder sig tilbage, når verden skal udforskes. Han er nysgerrig og gæv, hviler i sig selv og der skal meget til at slå ham ud af fatning. Når noget uventet og nyt sker, så sidder han blot og kigger på det - og så skal det undersøges. Når eventyret er slut, så vil han rigtigt gerne op og sidde på armen og hygge lidt. Get Together skal bo hos familien Gustavson på Amager |
19. oktober 2015 Drumbeat Holiday Holiday er en af kuldets kække piger. Med masser af mod på livet og stor apporteringsiver, så er hun udvalgt til at blive her på gården som jagt og markprøvehund. |
19. oktober 2015 Drumbeat Material Girl Material Girl er en af kuldets blide piger. Hun har helt fra starten været utrolig opmærksom på os og er meget intens. Hun tager meget kontakt og er altid en af de første til at stå og hoppe op af benet for at komme op og sidde på armen. Men selv om hun er blid, så er hun nu også altid frisk på at deltage i løjerne med sine søskende. Material Girl skal bo hos familien Brask i Korsør
|
19. oktober 2015 Drumbeat One More Chance One More Chance er kuldets store stærke pige. Helt fra starten af har hun struttet af livskraft, og som forventet var hun den første til at planke ud af hvalpekassen. Hun har opfundet en fænomenal teknik, hvor hun hopper op på kanten og får fat med forbenene og så hæver hun sig ellers op og vipper hen over brædtet. Da hun blev sluppet fri på gårdspladsen, drønede hun glad og hjemmevant rundt derude med stor selvtillid. One More Chance skal bo hos familien Andersen i Solrød Strand. |
19. oktober 2015 Drumbeat Living For Love Living for Love er kuldets lille blide pige. Som man kan se på billedet, så er hun en rigtigt lille charmetrold - og hun ved det. Altid er hun rundt om benene på en og elsker at sidde på arm og hygge. Hun har også taget en del gæster med storm, når hun er faldet i søvn i deres arme, med fuld tillid til, at hele verden er et rart sted. Man skal dog ikke tage helt fejl af hende, for hun står ikke tilbage for en rask lille brydekamp med en kuldbror. Living For Love skal bo hos familien Agersnap i Lyngby. |
19. oktober 2015 Drumbeat Who's That Girl Who's That Girl er kuldets lille gæve pige. Helt fra starten af har hun være med i front når der skete noget. Hun har selvtillid og masser af mod på livet. Hun holder sig ikke tilbage, når der skal tumles og har ofte væltet de store drenge rundt på ryggen. Når de så har overgivet sig, så spankulere hun stolt rundt på "hendes" gårdsplads. Selvtillid har hun masser af, men det giver hende også ro og overblik til at tage meget kontakt til os. Altid vil hun gerne op og blive nusset på maven. Who's That Girl skal bo hos familien Høgstedt og Langthalen i Værløse. |
3. oktober 2015 Sød og dejlig Hun er da bare pragtfuld ? |
3. oktober 2015 Vand Der var en, der var to, der var tre... Når en skal have en tår vand, går der sport i det, og de vil alle drikke samtidig. |
3. oktober 2015 Oprydning Madskålene bliver klinisk renset. Det er ikke mange krummer, der går til spilde :-) |
3. oktober 2015 Hundehus Når man har spist og leget, er det skønt at falde omkuld i sit eget hus. Hvalpene har lynhurtigt lært at bruge hundehuset. |
3. oktober 2015 Hundegård Vejret har været pragtfuldt de seneste dage, og hvalpene er begyndt at være i hundegården nogle timer. De elsker det :-) |
24. september 2015 Jordhule En jordhule er et dejligt sted at falde omkuld, når kræfterne er sluppet op. |
24. september 2015 Brydekamp En rask lille brydekamp er noget hvalpene sætter pris på. De får brugt nogle kræfter - og styrker motorikken. |
24. september 2015 På opdagelse Hvalpene nyder at gå på opdagelse - endnu er de først på gårdspladsen, men i løbet af de kommende uger vil deres radius gradvis udvide sig. |
24. september 2015 Charmør En lækker lille fyr fanget i et roligt øjeblik. Han er da absolut uimodståelig? |
24. september 2015 Stående buffet Det er lidt tid siden, vi har fået lagt billeder på. Beklager. Der er sket rigtig meget de sidste par uger. Hvalpene kan høre, og de er begyndt at komme ud og lege. De tog den nye verden på den anden side af den røde dør til hvalperummet med ophøjet ro. Uimponerede - og uden det mindste forbehold. Men selv om der er en masse spændende at opleve, er en tår mælk hos Amazing nu det allerbedste. Man kan tydeligt se, at de er vokset gevaldigt de sidste par uger. Nu spiser man stående :-) |
10. september 2015 Så skal der leges Når skålene er tømt, er der energi til at tumle og prøve kræfter. |
10. september 2015 Koncentration Det er ikke mange krummer, der går til spilde. Spisningen foregår koncentreret. Man er vel en labrador :-) |
17. september 2015 Dugen er rullet ud Der er sket meget, siden vi sidst lagde billeder på. Hvalpene er begyndt at spise selv af små skåle, og de er efterhånden blevet rigige hunde. Store, skønne og stadig mere frække. De tager kontakt og er så småt ved at udvikle deres personligheder. |
10. september 2015 Fast føde 16 dage gamle er hvalpene så småt begyndt at spise selv. Altså: Vi håndfodrer dem, så de kan lære smagen af opblødt hvalpefoder. Det er jo noget lidt andet end mors mælk. Men de elsker det :-) |
10. september 2015 Øjne De sidste par dage er hvalpenes øjne begyndt at åbne sig. Endnu er de noget nærsynede, men gradvist udvikler synet sig. Her en lille pige, som med et lille glimt i øjet smiler til fotografen. |
10. september 2015 Skal vi lege? Der er ved at komme mere liv i hvalpekassen. De sover meget - men er også så småt begyndt at lege og prøve kræfter med hinanden. |
3. september 2015 Ro, orden og regelmæssighed Amazing har helt styr på at passe hvalpene. De bliver vasket og ordnet adskillige gange om dagen, og hun holder pinligt rent i kassen. |
3. september 2015 Ud og gå Hvalpene er så småt ved at finde ud af, at man kan bruge benene til at gå på. Og så går det stærkt - selv om benene endnu er lidt bløde. |
3. september 2015 Dobbelt op Godt en uge gamle, har hele flokken nu fordoblet fødselsvægten. Amazing har rigeligt med mælk - og når hvalpene har hægtet sig på en dievorte, giver de nødig slip. |
30. august 2015 Styr på det Amazing er en super mor. Hun har helt styr på flokken - og nyder den nye rolle som mor til 9. Hun er glad, æder som en tærsker og passer hvalpene efter alle kunstens regler :-) |
30. august 2015 Multitasking Med 9 hvalpe at passe, gælder det om at være effektiv. Så der bliver vasket og puslet samtidig med, at de små får en tår mælk. |
30. august 2015 Special treatment Alle hvalpe trives og tager på i vægt. Men alle er selvfølige ikke lige store, så de mindste bliver lagt til med jævne mellemrum, så de ikke skal slås med de "store" om de bedste dievorter. |
30. august 2015 Man må sno sig Opfindsomheden er stor, og de akrobatiske evner bliver foldet helt ud, når det gælder om at få en tår mælk. De ligger i lag, på ryggen og gerne på hovedet for at komme til. Imponerende, når man blot er 5 dage gammel :-) |
30. august 2015 Skønhedssøvn To små hvalpe nyder livet. Mætte og veltilfredse tager de sig en velfortjent skønhedssøvn, mens de ligger og grynter af velvære. |
26. august 2015 Livskraft Hvalpene viser stor livskraft. Mindre end et døgn gamle har de alle taget på i forhold til fødselsvægten. Det er flot. Normalt taber de sig lidt de første par døgn.
|
26. august 2015 Nyfødte Den 25. august kl. 19.56 fik Amazing den første hvalp. Hun var færdig med fødslen kl. 02.27, og resultatet er 9 skønne hvalpe, 4 hanner og 5 tæver, alle sorte. Selv om det er Amazings første kuld hvalpe, tog hun fødslen med imponerende overskud og overblik. Hun har helt styr på moder-rolle og håndterer hvalpene med en erfaren tæves ro og selvsikkerhed. Alle hvalpene er mærket med en lille klat neglelak, så vi kan følge den enkelte hvalp, når vi vejer dem morgen og aften. |