Drumbeat Shakira fik hvalpe den 30. april 2015. Hvalpene må fluytte hjemmefra den 25. juni 2016. Hun fik 7 hvalpe ialt. 5 gule tæver, en sort tæve og en sort han.
Shakira er en fantastisk tæve - altid gæv og glad, med på spøgen, men også meget lydig og fattet når det gælder. Hun har et roligt sind og elsker at hygge med familien. Som apportør er hun et naturtalent og bestod kvalifikationsprøven ved sin debut på markprøve - og fik prædikatet, "energisk hund som arbejder rutineret og sikkert" !
At hun også er en særdeles velbygget og smuk labrador er blevet bekræftet ved, at hun er kåret som årets labrador 2013. Det er en titel, som man får, når man er den mest vindene labrador på udstillinger. Shakira har fået en kometkarriere på udstillingerne, og hun har været bedst i racen flere gange. Faktisk havde hun vundet 3 certifikater på udstillinger og havde bestået kvalifikationsprøven, da hun var blot 22 mdr. Dette udløser normalt titlen Dansk Champion, men da man skal være fyldt 2 år inden man kan blive Dansk champion, så måtte hun lige vinde et 4. certifikat, hvilket hun gjorde ved at blive bedst i racen kort tid efter.
Begge Shakira's forældre er ud af afstamninger med mange champions - og hendes mor har bla. været Bedst i racen på international udstilling i Tyskland samt bedste hund på Dansk Jægerforbunds apporteringsprøve.
Shakira fik sit første kuld hvalpe i marts 2014, hvoraf vi selv beholdte Drumbeat Dixie. Kuldet var af høj kvalitet med nogle meget fine hvalpe som kan ses her. De har alle har arvet Shakira's dejlige sind, er meget kontaktsøgende og har et optimistisk livssyn, som gør at de har været supergode at træne med. Vores egen Dixie har gjort komet-karriere på markprøver, hvor hun debutterede med en 1. præmie. Desuden bestod hun DRK's Kvalifikationsprøve i første forsøg og sidst men ikke mindst, så debutterede hun på sin første udstilling ved at vinde junior klassen og kvalificere sig til Crufts 2016, som er verdens største udstilling, som bliver afholdt i Birmingham.
Drumbeat It's Now or Never bliver den stolte fader til hvalpene. En søn af vores dejlige Drumbeat Showdancer som har avlet en række vældig dejlige og sunde hvalpe. Han har arvet sin mors dejlige blide og rolige temperament og er på alle måder en utrolig dejlig hanhund. At han er flot er blevet bekræftet på en lang række udstilling i Danmark, Sverig og Tyskland, hvor han gentagne gange er gået med i toppen, trods sine kun lige 2 år. At han også har opnået 1. præmie på officiel markprøve understreger blot, at han er den type labrador som vi ønsker at avle - den klassiske labrador med det rolige og førbare sind som er en dejlig familiehund, men som stadig er så atletisk, at han kan begå sig i hundesport, på markprøver og på jagt.
Begge forældre har naturligvis A/0 hvilket betyder, at de er frie for dysplasi på både hofter og albuer. De er også fri for PRA og øjenlyst uden anmærkninger. Hvalpene kan heller ikke udvikle EIC, CNM eller HPNK.
Der kommer både sorte og gule hvalpe i denne kombination, som vi tror vil give nogle rigtigt dejlige hvalpe - og vi beholder selv en hvalp til fremtidig avl.
Drumbeat Shakira | Drumbeat It's Now or Never |